Tanja Krabbenhøft

Børnehaveklasseleder, 48 år.

Jeg hedder Tanja Krabbenhøft, jeg er gift med Bjørn og sammen har vi 3 børn. Jeg arbejder som børnehaveklasseleder på en mangfoldig skole. Mit hjerte banker for børn for forskellighed og for at styrke den enkelte i at nå deres potentiale. Jeg tror på folkeskolen og den styrke der ligger i fællesskabet.

Jeg er vokset op i et socialt boligområde sammen med min mor og min lillebror. Min lillebror er hjerneskadet, og jeg har stået som pårørende og støttet ham, og set hvor svært det har været at have et handicap og set hans kamp for at passe ind. Jeg vil arbejde for, at vi skal lette adgangen til hjælp for alle udsatte, det være alt fra ensomme, psykisk sårbare til mennesker med handicap. Når jeg bliver en del af Aarhus byråd vil jeg kæmpe for at lette adgangen til svært forståelige situationer.

Jeg er en ivrig klimaforkæmper, sammen med mine børn samler vi skrald i naturen. Jeg støtter op om skraldesortering og tror på genbrug. Jeg vil kæmpe for produkter, der kan laves når de går i stykker og genbruges om og om igen.

Vi står midt i en klimaforandring, der påvirker os på mange fronter, jeg er optaget af at beholde vores rene drikkevand og vil kæmpe for at passe på det. Vi skal bekæmpe forurening fra både landbrug og anden industri, hvor sprøjtningen påvirker vores grundvand. Et problem der også påvirker danske lystfiskere, der både oplever faldende mængder fisk, og en bekymrende mangel på forskellige fisk.