Der er så meget godt at sige om Aarhus. Om naturen, skovene og bugten. Om det livsbekræftende i at bo i en by, fyldt med unge mennesker, der uddanner sig, skaber liv og nytænkning. En by i vækst med fremsynede erhvervsmiljøer, hvor innovationsklynger tager livtag med store samfundsudfordringer og hvor kreative iværksættere udvikler indsatser for bæredygtighed og social balance.

Det har været min by i mere end 40 år og min historie er uløseligt knyttet til Aarhus og dens muligheder.

Taknemmelighed er nok den følelse, der bedst beskriver mit forhold til byen. Men ind i mellem overskygges taknemmeligheden af en tristhed. En følelse, der opstår, når jeg oplever, at ikke alle oplever den by af muligheder, som jeg oplevede.

I vores dejlige by er der nemlig også mennesker, der ikke trives. Mennesker der ikke oplever en by fuld af muligheder. De oplever en by, der har glemt dem. En by, hvis mange muligheder ikke er for dem.

Jeg er i politik for at skabe en by i balance. En retfærdig, bæredygtig og kreativ by, der kan vokse og lade sine borgere folde sig ud. En by, der giver ressourcestærke plads uden at glemme de sårbare og mennesker med handicap. En by, der glæder sig over ungdommens energi og sikrer de gamle omsorg og værdighed. En by, der som et fyrtårn viser retning. En by, hvor nye borgere finder en god og tryg havn. En by hvor generationer af børn oplever at vokse op, til sunde, trygge og omsorgsfulde borgere.