Anders Winnerskjold

Iværksætter, 28 år.

Aarhusianer ind til benet
Jeg er født i Aarhus og har trådt mine barnesko i Åbyhøj og Hasle. Siden jeg var lille, har jeg været drevet af at skabe forandring. Det startede i folkeskolen, fortsatte som studerende, udviklede sig til iværksætteri og er nu drivkraften bag min politik:

Fællesskabet skal styrkes
De kommende år skal vi styrke vores fællesskaber – vores fælles velfærd. Det gælder bl.a. vores daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Samtidig skal vi sikre, at vores ældre medborgere får en værdig alderdom. I Aarhus skal det være trygt at blive ældre.

Grøn, grønnere, Aarhus
Aarhus skal være en af verdens grønneste byer. Det gælder vores klimaindsats, men vi skal også prioritere nye grønne åndehuller og mere spændende natur. En grøn og bæredygtig by er et rarere sted at leve sit liv – og så skal vi kunne give byen videre til de næste generationer med god samvittighed.

En by med plads til alle
I Aarhus skal der være plads til mennesker med helt almindelige indkomster. Pædagogen, folkeskolelæreren, mureren og de studerende skal kunne bo her. Derfor skal vi bygge flere billige boliger, som alle har råd til.

Din stemme gør en forskel
Mit hjerte banker for vores by, og jeg ønsker at gøre Aarhus til et endnu bedre sted at leve – både for os og for de næste generationer. Med din stemme til urafstemningen vil jeg kæmpe for en grøn by med plads til os alle – fra vi tager vores første skridt, til vi velfortjent trækker os tilbage.