Jeg stillede op første gang i 2005. Det var for at være med til at få vores parti tilbage i førersædet, vriste borgmesterposten ud af Venstres kløer, og sørge for, at Aarhus atter kunne blive en rød kommune. Det lykkedes!

I mellemtiden er jeg gået fra studerende, ung og barnløs midtbybeboer til forstadslivet i Hasle med kone, tre børn i børnehave og den lokale folkeskole og en far og svigerforældre på byens plejehjem. Men jeg brænder stadig for, at Aarhus skal være en solidarisk by, hvor fremgangen kommer alle til gavn, og hvor vi vokser til en bæredygtig og mangfoldig by – både socialt og miljømæssigt.

Vores bys styrke kommer fra evnen til hvert år at tiltrække og fastholde tusindvis af mennesker, der tror på Aarhus og vores by og kommune som stedet, hvor deres drømme kan gå i opfyldelse. Og for de fleste går det godt.

Men der er stadig uligheder og urimeligheder, og der er aarhusianere, der oplever, at vores by svigter sit løfte på grund af:

• alt for høje boligpriser
• for dårlig hjælp til ældre og handicappede
• for stor hjemløshed
• og børn, der vokser op under svære kår og klarer sig dårligere end deres jævnaldrende.

Det skal vi gøre bedre som by. Og det drømmer jeg om at være med til, som del af et stærkt socialdemokratisk hold, som skal fejre vores partis 150 års jubilæum med en valgsejr til november.