Heino
Hamborg
Gudmundsen

Alder: 42 år
Beskæftigelse: Pædagog med kandidat i pædagogisk sociologi.

I mit arbejdsliv har jeg altid haft fokus på at skabe stærke relationer og fællesskaber for de børn jeg arbejder med.

Dette er også kernen i mit politiske virke. Jeg tror på, at vi er sammen om at skabe det gode liv. Vi kan hjælpe hinanden både gennem familien, lokalsamfundet og via systemet. Når disse tre enheder arbejder sammen er vores evner og muligheder for at hjælpe dem, der har det svært og falder udenfor normen størst.

Politisk vil jeg arbejde på at vi i kommunen lever op til de retningslinjer som Folketinget har fastlagt med minimumsnormeringer, men også mulighed for at hjælpe de der har lidt, til et rigere liv gennem oplevelser og livserfaringer, som de ellers ikke ville få mulighed for.

Jeg mener også vi som by, skal turde være en by som folk ser op til og som sikrer en velfærd som har værdi, både for den ældre borger, barnet, familierne, og dem der er midt i arbejdslivet.

Troen på vores samfund og dets institutioner skal være høj og det bliver den kun ved at folk tror på, at institutionerne er der for dem og ikke omvendt.

Vi skal derfor som by være gennemsigtige og turde sige fra, når vi oplever misbrug af vores institutioner og den tillid, vi giver til hinanden.