8. november 2021.
Drikkevandsudspil: Fremtidens grundvandsbeskyttelse
Beskyttelsen af vores drikkevand er afgørende for at sikre, at vi efterlader en grønnere hverdag til de næste generationer af aarhusianere. Vores udgangspunkt er, at drikkevand skal være rent. Vi skal kunne åbne hanen og drikke vandet, uden at det er filtreret, og forældre skal kunne give deres små børn vand uden frygt for, hvad det indeholder. Kort sagt skal vores drikkevand være pesticidfrit.
Socialdemokratiet vil derfor:
- Fordoble det areal, der er beskyttet med aftaler om pesticidfri drift og skovrejsning, frem mod 2025
- Indgå en alliance med folketinget om at forbedre drikkevandsbeskyttelsen gennem skabelse af en mulighed for etablering af grundvandsparker i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Vi håber, at Danmarks første grundvandspark kan etableres indenfor få år i Beder syd for Aarhus.
- I samarbejde med grundejere, foreninger og grønne organisationer igangsætte et oplysningsarbejde, der stopper for privat brug af sprøjtegifte, der hvor det i dag ikke er muligt at forbyde brugen.
- Sammen med Aarhus Vand etablere et videnscenter, hvor private kan få råd og vejledning til pesticidfri havedyrkning.
- Opfordre byggemarkeder, planteskoler og andre forhandlere i Aarhus Kommune til ikke at forhandle pesticider med henblik på salg til private.
FAKTA
- I Aarhus Kommune måles pesticidrester ifølge Aarhus Vand i 35 pct. af indvindingsboringerne.
- De fleste konstaterede stoffer var tilladte, da de blev brugt.
- Godkendelsesordningen i EU er i høj grad baseret på producenternes oplysninger.
- Når det viser sig, at et godkendt stof mod forventning truer grundvandet, kræver det enstemmighed i EU at forbyde det. Danmark har desværre ofte været blandt de få lande, der ikke vil forbyde forurenende stoffer.
- Fra et stof bliver forbudt, går der ofte mere end fem år, inden det ikke længere må bruges.
Aarhus Vand, VPU (foreningen af vandværker i Aarhus Kommune) og Aarhus Kommune har gennem mange år arbejdet målrettet på at beskytte grundvandet gennem frivillige aftaler med lodsejere om pesticidfri drift og ekspropriation i henhold til de indsatsplaner, kommunen har vedtaget. Det har dog vist sig uhyre vanskeligt at få lodsejerne med til at begrænse brugen af sprøjtemidler. Senest har man arbejdet seriøst med indgåelsen af frivillige aftaler samt Aarhus Kommunes påbud til en række landmænd i det sydlige Aarhus om pesticidfri drift. Vi må dog erkende, at indsatsen kun har haft begrænset udbytte, hvad angår drikkevandsbeskyttelsen.
Påbuddet om pesticidfri drift førte til en række klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, bl.a. om størrelsen af de kompensationer, som landmændene iflg. taksationer er berettigede til. Senest har Overtaksationskommissionen truffet afgørelse om kompensationer for udtagning af landbrugsjord. Størrelsen af disse kompensationer (der anslås at kunne løbe op i godt 800 mio. kr.) giver anledning til overvejelser om, hvorvidt den nuværende strategi er bæredygtig, og om vi får værdi for pengene. I Socialdemokratiet i Aarhus mener vi ikke, at de frivillige aftaler har haft tilstrækkeligt stor effekt, selvom der er truffet en hel del aftaler baseret på frivillighed. Processen er for langsom, og vi får ikke beskyttet vores grundvand i tilstrækkelig grad.
I Folketinget drøftes lige nu muligheden for at etablere ”grundvandsparker” – udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, etablering af naturreservater etc. Grundvandsparker skal sammentænkes med udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, naturparker og omlægning af landbruget. Fuldstændig beskyttelse af Danmarks grundvandsressourcer kræver omlægning af ca. 200.000 ha landbrugsareal. Erfaringerne viser, at det er urealistisk, at så store arealer beskyttes indenfor en overskuelig fremtid. Med et faldende vandforbrug og øget anvendelse af regnvand vil et meget mindre areal imidlertid også kunne gøre en væsentlig forskel for beskyttelsen af grundvandsressourcerne.
DANVA har spillet ind med en national vandressourceplan som et af værktøjerne til at komme videre. Planen skal sætte rammerne for anvendelse og håndtering af vandressourcen i Danmark og tjene som et administrationsgrundlag for tilladelser og øvrig planlægning på vandområdet, så andre nationale mål på f.eks. natur og biodiversitet tænkes sammen med grundvandsbeskyttelse. Vandressourceplanen skal samtidig danne grundlag for prioritering af beskyttelsen af de vandressourcer, der ikke umiddelbart kan erstattes, f.eks. omkring store byer, på øer etc.
Aarhus Vand har nu i mere end 20 år ved brug af frivillige aftaler forsøgt at opnå den beskyttelse af grundvandet, der er behov for. Ud af et samlet areal på godt 8000 ha særligt sårbare grundvandsområder er der opnået beskyttelse af godt 10 pct. Derfor er yderligere handling påkrævet.