Socialdemokraterne i Århus kommune - klik for at gå til forsiden

Rådmand: Godt at minister lytter til kritik

13. januar 2010
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har i dag indkaldt forligspartierne bag den obligatoriske kostordning i landets daginstitutioner til en drøftelse af ordningen.



Foto: Thomas Yde


Den obligatoriske ordning har medført til en del kritik, og på den bag-grund hilser rådmand for Børn og Unge i Århus Kommune, Jacob Bundsgaard Johansen, ministerens skridt velkomment.

- ”Jeg er glad for, at ministeren har lyttet til den omfattende kritik, som har været fremført. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at ministe-ren nu tager initiativ til, at vi kan få skabt en mere fleksibel ordning,” siger Jacob Bundsgaard Johansen.

- ”Vi vil nu i Århus Kommune afvente den afklaring, som kommer fra forligspartierne,” siger rådmanden.

Den obligatoriske kostordning i landets daginstitutioner er vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Venstre og Konservative, samt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I Århus har kostordningen været indført siden 1. august 2009.






<- tilbage til nyhedslisten